Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2019 om ændring af Inatsisartutlov om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst. Punkt 19 på Inatsisartuts forårssamling 2019.
| Tidligere | Kommende |
| § 6. Forventes en persons aktuelle indkomst at ændre sig med 10 procent eller derover beregnes den aktuelle indkomst på baggrund af den forventede samlede aktuelle indkomst. | § 6. Forventes den aktuelle indkomst at ændre sig med 5 procent eller derover den resterende del af indkomståret målt i forhold til den indkomst, som lå til grund for en afgørelse, beregnes den aktuelle indkomst på baggrund af den forventede indkomst |
KIMIK har stillet nogle spørgsmål vedr. fortolkningen af lovændringen til Finansdepartementet.
| Spørgsmål | Svar | Bemærkning |
|
Den nugældende lov siger: Jeg antager at det er helt bevidst at ordet person nu er udeladt. Og antager at det så betyder at en boligsikring først skal genberegnes hvis husstandens samlede aktuelle indkomst ændrer sig mere end 5%. Den nuværende metode er genberegning hvis blot en af husstandens medlemmers aktuelle indkomst ændrer sig mere end 5%. Vedr. Børnetilskud gælder vel så det samme hvis der er to voksne i familien. Hvad gælder vedr. pensioner? |
For alderspensionister vil gælde, at ændringer på 5 pct. eller mere i den enkelte alderspensionists aktuelle indkomst vil udløse en genberegning af grundbeløbet. For pensionstillægget er det ændringer på 5 pct. eller mere i alderspensionistens og partnerens samlede aktuelle indkomst, som vil udløse en genberegning. |
Se afsnit vedr. Alderspension |
|
Jeg antager at it-systemet i praksis skal se bort fra formuleringen ”den resterende del af indkomståret”. Det er under alle omstændigheder den ”aktuelle indkomst” der kommer fra Skattestyrelsen, der skal bruges til at afgøre om ændringen er så stor at der skal ske genberegning. |
Formuleringen ”den resterende del af indkomståret” tager sigte på, at det er den aktuelle indkomst som modtages i et igangværende indkomstår, som er grundlaget for, hvor meget en borger kan modtage i fx alderspension. Ideelt kan man sikkert opfinde en algoritme der vil være god til at forudse dette (Færøerne har så vidt jeg har forstået gode erfaringer med en sådan i deres skattesystem). Da vi ikke har sådan en fin en er jeg enig i, at der IT mæssigt må tages udgangspunkt i de aktuelle indkomster som Skattestyrelsen indberetter, når der i løbet af et indkomstår laves en prognose for den resterende del af indkomståret. | |
|
Lige nu virker kommunernes systemer således at det kun er når der er anvendt ”aktuel indkomst” at der kontrolleres for om der skal ske genberegning. Hvis kommunen har lavet en overskrivning med en forventet indkomst, så bliver der aldrig foretaget en genberegning (det hele bliver dog nulstillet til aktuel indkomst ved årsskifte). Skal dette ændres med den nye formulering: ” den indkomst, som lå til grund for en afgørelse”. Hele pointen med at indtaste en forventet indkomst er jo netop at undgå at en – misvisende – aktuel indkomst bliver brugt. Så virker det underligt hvis en ny-ankommet aktuel indkomst kan vippe en indtastet forventet indkomst af pinden baseret på %-ændringer. Men er pointen med den ændrede formulering at det er det man ønsker? |
Har en medarbejder erstattet en aktuel indkomst som er dannet IT mæssigt med en anden aktuel indkomst er det den aktuelle indkomst som medarbejderen har anvendt, som ligger til grund for den pågældende afgørelse. Medmindre der er (god) grund til at tro, at årets aktuelle indkomst vil afvige med 5 pct. eller mere fra den indkomst medarbejderen har opgjort, er der ikke grundlag for at erstatte opgørelsen med en indkomst opgjort IT mæssigt. Det er min umiddelbare vurdering, at en medarbejders manuelle opgørelse af en aktuel indkomst kun kan erstattes af en ny manuel opgørelse, idet en sådan erstatning forudsætter en konkret stillingtagen til det grundlag som medarbejderens første opgørelse hvilede på. | |
|
§2 ” Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juni 2019.” |
Ikrafttrædelsesbestemmelsen betyder, at de nye regler finder anvendelse for genberegninger m.v. der sker den 1. juni 2019 eller senere. I praksis betyder det vel at det først er ydelser udbetalt i juli 2019 som kan blive berørt af de nye regler. | Det må betyde at de ændrede IT-komponenter skal være installeret mandag den 3. juni (og ikke før). |
Se eksempel på udvikling af indkomstgrundlag ved ændring af aktuelle bi-indkomster.
Aktuel bi-indkomst med periodeslut i 2018-10 anvendes til beregning af pension for januar 2019.
Før januar skriver kommunen altså til pensionisten:
Vi har udregnet din grundpension på grundlag af din bi-indkomst (pr. oktober 2018) på 50.000, og dit pensionstillæg på grundlag af din bi-indkomst (pr. oktober 2018) på 50.000 og din samlevers bi-indkomst (pr. oktober 2018) på 100.000, i alt 150.000.
Før februar skriver kommunen altså til pensionisten:
Vi har udregnet din grundpension på grundlag af din bi-indkomst (pr. oktober 2018) på 50.000, og dit pensionstillæg på grundlag af din bi-indkomst (pr. november 2018) på 50.400 og din samlevers bi-indkomst (pr. november 2018) på 110.000, i alt 160.400.
Før august skriver kommunen altså til pensionisten:
Vi har udregnet din grundpension på grundlag af din bi-indkomst (pr. maj 2019) på 52.800, og dit pensionstillæg på grundlag af din bi-indkomst (pr. november 2018) på 50.400 og din samlevers bi-indkomst (pr. november 2018) på 110.000, i alt 160.400.
Det vil uden tvivl føre til forvirrede pensionister og heraf følgende henvendelser til kommunen for at få en forklaring.
Beregningssiden på sullissivik.gl skal også laves om, idet der skal være to felter til at indtaste pensionistens egen indkomst: Ét anvendt til beregning af grundpensionen, og et andet felt til indtastning af pensionistens egen indkomst anvendt som del af beregningsgrundlaget for pensionstillægget. De to tal er ikke nødvendigvis ens (jf. brev før februar og før august).
For at undgå forvirringen kan alderspensionen ses som en samlet ydelse hvor begge komponenter (både grundpension og pensionstillæg) genberegnes samtidig.
Sandsynligvis vil pensionisterne se pensionen som én samlet ydelse - der går jo kun ét beløb ind på bankkontoen.
Hvis enten pensionistens egen eller den samlede bi-indkomst ændrer sig mere end 5% så skal begge komponenter genberegnes. Det lægger sig op ad Finansdepartementets udlægning - blot med den tilføjelse at hvis der udløses en genberegning af den ene komponent, så genberegnes den anden også.
Hvis den samlede bi-indkomst ændrer sig mere end 5% så skal begge komponenter genberegnes. Det harmonerer med synspunktet at pensionen er én ydelse, der samlet set afhænger af begge indkomster. Citat fra lov vedr. alderspension:
§ 8. Alderspension består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
Finansdepartementet har afvist Forslag 1 og 2 (email af 13. maj 2019). Denne fortolkning er altså gældende:
For alderspensionister vil gælde, at ændringer på 5 pct. eller mere i den enkelte alderspensionists aktuelle indkomst vil udløse en genberegning af grundbeløbet.
For pensionstillægget er det ændringer på 5 pct. eller mere i alderspensionistens og partnerens samlede aktuelle indkomst, som vil udløse en genberegning.
Aktuel indkomst er inklusiv offentlig pension. Aktuel bi-indkomst er eksklusiv offentlig pension (førtids- eller alderspension).
Indtægtsgrundlaget for beregning af alderspension er "alderspensionistens årlige samlede aktuelle indkomst bortset fra alderspension og pension efter Nordisk Konvention om social sikring" og "eventuel partners årlige samlede aktuelle indkomst, bortset fra førtids- og alderspension og pension udbetalt efter Nordisk Konvention om social sikring".
Det antages at der skal ske genberegning ved ændringer på mere end 5% i den aktuel bi-indkomst - ikke ved ændring på mere end 5% i den aktuelle indkomst.
Finansdepartementet har bekræftet denne antagelse (email af 13. maj 2019).
Førtidspensionen består også af elementer hvor enten pensionistens egen eller den samlede bi-indkomst spiller en rolle. Det foreslås at førtidspensionen genberegnes ved ændring i den samlede bi-indkomst på mere end 5%.
Finansdepartementet har bekræftet dette (email af 3. juni 2019).
Er det den samlede husstandsindkomst før fradrag af (op til 2) standardfradrag og pensionist-fradrag, der skal have ændret sig mere end 5%? Eller er det den samlede husstandsindkomst efter disse to fradrag, der skal have ændret sig? Sidstnævnte er det beløb, der direkte anvendes til beregning af boligsikringen.
Finansdepartementet har meddelt at det er den samlede husstandsindkomst efter standardfradrag og evt. pensionistfradrag, der skal have ændret sig (email af 14. maj 2019)
Beregningsside på sullissivik.gl.
Beregningsside på sullissivik.gl.
I anden anledning har der været debat/ønsker vedr. formulering af breve til borgere.
Der skal tages stilling til om der skal tages hensyn til dette i forbindelse med reformuleringen af de breve, som sendes til borgere i forbindelse med ændring af en ydelse på grund af ændring i indkomsten. Brevene skal under alle omstændigheder reformuleres i forbindelse med lovændringen.
Beskrivelse af begrebet "Aktuel indkomst".
| Komponent | Bemærkning |
| Beregning af børnetilskud | |
| Brev vedr. ændring af børnetilskud (2 sprog) | |
| Beregning af boligsikring | |
| Brev vedr. ændring af boligsikring (2 sprog) | |
| Beregning af alderspension | |
| Brev vedr. ændring af alderspension (2 sprog) | |
| Beregning af førtidspension | |
| Brev vedr. ændring af førtidspension (2 sprog) | |
| Ændring af brugervejledning og hjælpetekster |
.